1453 Melin Vin 004.jpg
Alle vine

Roue Libre 2015, Le Grain de Sénevé

175.00

Roue Libre betyder frihjul (tænk på The Freewheelin' Bob Dylan), og er baseret på druerne fra marken lige neden for Hervés hus i det vestlige Beaujolais. Stokkene her er relativt gamle, og jorden en blanding af ler og granit. I kælderen bliver vinen opfostret på store cementtanke. På grund af markens høje beliggenhed, giver det en super lang modningsperiode, og resultatet er på en gang friskt, seriøst og yderst præcist . I det hele taget af udtrykket tættere på Bourgogne end klassisk Beaujolais. Det er stor vin på trods af sin lave alkohol.
Drue(r): 100% Gamay

Om Le Grain de Senévé:
Bag Le Grain de Senévé står Hervé Ravera. Hans hest hedder Reggae Nights. Egentlig ikke så passende, når Hervé selv hverken hører reggae eller har været på Jamaica. Til gengæld er hans vin rock’n’roll! På omkring 2 hektar, dyrker han Gamay i 500 meters højde på en stejl skrænt, helt ude hvor kragerne vender i Beaujolais. Vi er vest fra byen Marchampt i en lille dal som ikke engang er under “village”-AOC’en.

Oprindelig er Hervé sygeplejerske, hvilket afspejler sig i hans rolige og empatiske væsen.

Hervé laver i de fleste årgange to vine – én fra marken nedenfor huset som han kalder Roue Libré (frihjul) på ældre stokke, og én fra marken over huset kaldet 500m.


 

Quantity:
Tilføj indkøbskurven
1453 Melin Vin 004.jpg